Verden bliver i disse år mere og mere polariseret. Det afspejles tydeligt af krigen i Ukraine, Kina vs. Usa i Taiwan, krigen i Yemen. Det er i dag slut med storpolitik i demokratiets tegn, magten spiller en større og større rolle.
”Konsensuspolitik er for svagpissere” er det nye kodeks, den rå magt er det nye. FN´s rolle som mediator for en fredelig verden er blevet forhistorisk. Vi så de første tegn under Donald Trump, hvor en narcissistisk psykopat tog magten og efterfølgende prøvede at holde fast i den på den mest infantile måde, vi ser det i dag, hvor Putin prøver at indtage rollen som enevældig hersker, i en drøm om at skabe et nyt storrusland, uden at bekymre sig om de menneskelige konsekvenser. Det enkelte individ spiller mindre og mindre rolle i den nye autokratiske verden, det er faktisk kun i Vesteuropa at det enkelte individ har en reel værdi, i Østeuropa (specielt Ungarn, Slovakiet og Polen) er det individets rettigheder knap så vigtige. Denne udvikling har flyttet forhandlingsrummet fra mødelokalet til enden af geværløb. Den rå militære magt er i dag den væsentligste magtressource, hvor selv det før så fredelige Skandinavien er kommet med på den militære bølge.
De gamle faktorer som videnskab og uddannelsesniveau er gledet i baggrunden, og den politiske verden lefler i højere grad for den uvidende masse i deres bestræbelser på at komme til fadet. Selv i vores før så fredelige andedam er der kommet strømninger der lefler for den simplificerede forklaring. Med en dansk højrefløj der kæmper om at være skarpest på udlændingespørgsmålet i en tid med mangel på arbejdskraft, hvor argumenter der læner sig op af viden og kløgt straks bliver hængt ud som elitært, er vores lille samfund stille ved at glide samme vej som Trumps drøm om et USA.
